• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Er Gazakrigen retfærdig?

    Er Gazakrigen retfærdig?
    Nov 22 2024
    Gazakrigen giver anledning til meget stærke holdninger og uenigheder, ikke mindst om hvem der er skurken eller den største skurk.
    Hvem der er blevet den største taber, burde vi dog kunne blive enige om, al den stund at civile i titusindvis er blevet dræbt, og andre titusinder kvæstet for livet.
    En usædvanlig stor del af dem er små børn og dermed komplet uskyldige og sagesløse ud fra enhver rimelig betragtning.
    At Hamas gemmer sig i tunneler neden under civil infrastruktur gør utvivlsomt tabstallene højere - og er åbenlyst etisk forkasteligt.
    Men der er også grund til at diskutere forsvarligheden af den israelske hærs fremfærd, da det jo er deres bombardementer, der forårsager drabene
    Her er det et udbredt synspunkt, at selv om de civile tab er skrækkelige, er de trods alt forsvarlige, fordi de er led i en retfærdig krig.
    Hamas' terrorangreb 7. oktober - der krænkede alle betingelser for retfærdig brug af vold - gør i denne optik selvforsvaret og krigen retfærdig.
    Men hvad skal der etisk set til for, at krig er retfærdig? Og hvad er de etiske grænser i krig - her helt konkret krigen i Gaza?
    Krigens love er for det meste formuleret ret vagt, så der er brug for at fortolke dem i lyset af bagvedliggende etiske principper. Jeg er filosof og krigsetiker, ikke folkeretsekspert.
    I denne artikel trækker jeg på nogle aktuelle diskussioner inden for den filosofiske krigsetik, især nogle bidrag fra den amerikanske krigsetiker Jeff McMahan.
    I debatten om Gazakrigen har tre principper spillet en central rolle: 1) Retten til selvforsvar, 2) beskyttelsen af civile og 3) proportionalitet. Især det sidste har givet anledning til kontroverser og nogle problematiske misforståelser.
    Det virker indlysende, at en stat har ret til at forsvare sig militært imod en væbnet og uretfærdig aggressor og så meget desto mere, hvis aggressoren tydeligvis har til hensigt at gå efter rent civile mål og dermed agerer terroristisk.
    Hvis ikke det er tilladt at forsvare sig mod en fjende som Hamas, er det svært at se, hvornår det skulle være tilladt. At afværge en sådan trussel må ligefrem anses for at være en statslig regerings fremmeste forpligtelse.
    Så langt så godt. Der er imidlertid næppe mange, der seriøst mener, at en stat må gøre det med alle midler. En stat må ikke selv gribe til terroristiske midler i sit forsvar mod terrorisme. Frem for alt må det gøres med midler, der tager passende hensyn til beskyttelsen af civile.
    Man må ifølge den tillægsprotokol i Genèvekonventionerne, der nævnes i faktaboksen ovenfor, ikke bruge kampmetoder eller kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses til militære mål, således at de "vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande" (artikel 51).
    Allerede her er der rejst stærk kritik af den israelske hærs fremfærd, fordi det virker som om, beskyttelsen af Gazas civilbefolkning er særdeles mangelfuld.
    Den internationale straffedomstol (ICC) udstedte 21. november 2024 en arrestordre mod Israels premiereminister og forsvarsminister Benjamin Netanyahu med formodning om krigsforbrydelser begået mod civilbefolkningen i Gaza.
    Det handler hovedsagelig om bevidst afskæring af basale livsfornødenheder (mad, vand, lægemidler, medicinsk udstyr, brændstof) til civilbefolkningen med omfattende, akut nød til følge.
    En mindre del af arrestordren og meget af en bredere kritik af den israelske hærs fremfærd handler imidlertid også om de mange civile døde som følge af de egentlige militære operationer.
    Eksempelvis er hospitaler, skoler, universiteter og flygtningelejre alle blevet ramt. Og allerede i marts lød det, at der på fem måneder var dræbt flere børn i Gaza end i verdens konflikter de foregående fire år.
    Man anvender så kraftige bomber, at de uvægerligt vil ramme både militære og civile mål. Man kan sågar sige, at det i mange tilfælde er mere sikkert, at man kommer til at ramme civile mål end rent militære.
    Her gør to mulige modsvar sig gældende.
    Det ene er, at hovedansvaret for de civile tab ligger hos Hamas, for...
    Show more Show less
    11 mins
  • COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen

    COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen
    Nov 22 2024
    Der forhandles på højtryk i Baku i disse dage under COP29.
    Mens vi primært hører om økonomiske armlægninger om klimabistand til de områder, der er hårdest ramt af klimakatastrofer, er der også en anden (og vigtig) dagsorden på færde i kulisserne:
    20. november udsendte en sammenslutning af 70 NGO'er, virksomheder, organisationer og andre aktører en hastemeddelelse, der opfordrer COP-parterne til at "anerkende og finansiere naturens rolle i at håndtere klimakrisen".
    Natur kan både hjælpe os med at beskytte grundvand, modvirke oversvømmelser, øge biodiversiteten og suge CO2 ud af luften.
    Det giver derfor god mening, at mange aktører ser natur som et afgørende værktøj til at reducere og forebygge klimakatastrofer, og at natur fylder meget i debatten om klima.
    Herhjemme er der netop fundet politisk flertal for 'Aftalen om et Grønt Danmark', der bygger på den grønne trepartsaftale fra juni 2024. Også her fokuseres der på natur - eller rettere skov.
    Men træer vokser dog som bekendt ikke ind i himlen.
    Forskerkollegaer fra Oxford advarede for nylig i tidsskriftet 'Nature' mod, at lande i deres nationale planer for grøn omstilling risikerer at have for høje forventninger til, hvad naturen kan levere i forhold til at mindske den globale opvarmning.
    I forhold til både den internationale og den hjemlige debat er det væsentligt at forstå, at træer ikke er lig med natur, og at ikke alle typer natur bidrager til at reducere klimaforandringer og beskytte os mod krisens konsekvenser.
    Skal naturtiltag reelt have betydning for biodiversiteten og klimatilpasning, skal vi turde sætte den fri.
    Der er med rette meget fokus på at tage landbrugsland ud af produktion og omlægge til natur for at lade det indgå i bekæmpelse af biodiversitets- og klimakriserne - den såkaldte tvillingekrise.
    Det er i den forbindelse vigtigt, at vi kender forskel på natur- og kulturlandskaber, så vi ikke upåagtet kommer til at erstatte én type produktionslandskab med et andet og kalder det natur, uden at det nye landskab er nogen reel gevinst for biodiversiteten.
    Den risiko er eksempelvis til stede, hvis vi omlægger landbrugsland udelukkende til produktionsskov, der - ligesom landbrug - er styret af menneskers behov for råmaterialer.
    Man må derfor også forholde sig til, hvilken type 'ikke-landbrug' der kommer i stedet - en pointe, der er blevet implementeret i den grønne trepart ved at opdele de nye skovarealer i produktionsskov og naturskov.
    Med træers positive opmærksomhed som CO2-støvsuger, og at de fleste danskere forbinder ranke bøgestammer med den skønneste natur, så synes det kun at kunne gå for langsomt med at få plantet nogle flere træer.
    Der er masser af gode ting at sige om træer, men natur er meget mere end træer. Faktisk er træer ikke nødvendigvis natur.
    Forleden understregede forskere i naturbaserede løsninger ved Oxford Universitet, at træ og anden biomasse til energiproduktion faktisk er en markant trussel mod biodiversiteten, primært fordi det kræver meget store arealer.
    Det er særligt vigtigt i Danmark, hvor netop træ-biomasse fra træproduktion er en central del af strategien for, hvordan vi skal komme i mål med den grønne omstilling.
    Som et andet eksempel viser et spritnyt dansk studie, at projekter, hvor man vådlægger områder for primært at fange næringsstoffer fra markernes afløbsvand, heller ikke nødvendigvis fremmer biodiversiteten og naturværdierne på arealet.
    Definitionen på natur er ikke skåret i granit og revurderes konstant.
    Konsensus går dog i retningen af, at velfungerende og bæredygtig natur kræver en betydelig grad af frihed til at reagere på og tilpasse sig frit til den verden, vi lever i.
    Det kræver, at naturen har nogle redskaber i værktøjskassen, der sætter den i stand til at agere i forhold til ydre påvirkninger.
    De værktøjer er udviklet over millioner af år i tæt sammenspil mellem dyr, planter og mikrober samt miljøet omkring dem.
    Det kan måske hjælpe at tænke på det sådan, at vores landskab former sig mellem to poler: Bebyggede områd...
    Show more Show less
    9 mins
  • Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær

    Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær
    Nov 22 2024
    Elias Witte Thomasen havde godt på fornemmelsen, at der gemte sig noget helt særligt i jorden ved den lille østjyske by Hedensted mellem Vejle og Horsens.
    I forbindelse med en udvidelse af E45-motorvejen til tre spor havde han og de andre arkæologer fra Vejle Museerne lavet en forundersøgelse ved Løsning Søndermark uden for byen.
    "Der fandt vi to lanser ved en bebyggelse. Så vi havde en anelse om, at der var noget usædvanligt. Men jeg må sige, at vi fik vores forventninger indfriet mangedoblet," siger Elias Witte Thomasen til Videnskab.dk.
    Der skulle nemlig vise sig at ligge meget mere end et par lanser.
    Arkæologerne fandt våben nok til at udruste en mindre hær samt en ringbrynje, som kun de allermest magtfulde mennesker havde i jernalderen. Alt sammen gravet ned ved nogle huse fra den tid.
    Xenia Pauli Jensen, arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum, står ikke bag fundet, men er enig i, at det er spektakulært. Det er ikke våbenofringer i sig selv, som er opsigtsvækkende, fortæller hun, men derimod, at fundene er blevet fundet ved huse, hvor de er blevet ofret.
    "Det bryder med vores fastfrosne idé om, at kultdyrkelse kun fandt sted ved moser. Det her fund viser, at kultdyrkelsen foregik over det hele," siger hun.
    Våbnene blev fundet ved to bygninger, der begge er fra omkring år 400 e.v.t i jernalderen. Nogle af genstandene blev ofret og lagt ned i jorden, da man nedlagde en af de to bygninger. Der fjernede man stolperne og lagde de ødelagte våben ned i hullerne, de efterlod.
    I den anden bygning blev våbnene ofret og lagt rundt om de bærende stolper, da man opførte bygningen. En bygning, som arkæologerne mener, var en stormands residens.
    Samlet set har arkæologerne fundet 119 lanser og spyd, 8 sværd, 5 knive, 3 pilespidser, 1 økse og 1 ringbrynje. Man mener, våbnene har tilhørt en anden hær, som er blevet besejret i kamp.
    Dermed fortæller våbnene også noget om den magt, stormanden, der har besejret hærens krigere, har haft.
    "Hvis man har kunnet besejre en fjende med det her udstyr og sikret sig det, har man haft en stor magtbase og været i stand til at samle mange mænd i området," siger Elias Witte Thomasen.
    Særligt ringbrynjen er opsigtsvækkende, mener han. På denne tid i jernalderen var det en uhyre sjælden genstand, som kun den absolutte elite ejede.
    "Så det at give afkald på sådan en ringbrynje viser jo overskud," siger Elias Witte Thomasen.
    Det er Xenia Pauli Jensen enig i. Hun mener, der har været tale om en ekstremt rig person, der har kunnet lave en sådan ofring. Hun er overbevist om, at ofringen har været en del af en løbende magtdemonstration.
    "Man kan forestille sig, at det har været en plads, der har haft betydning ikke kun for de lokale. Det var et alliancesamfund, så når man lavede ofringer, inviterede man sine venner med. Det har været begivenheder, hvor stormanden har villet signalere: 'Se, hvor stærk og magtfuld jeg er'."
    Arkæologerne fra Vejle Museerne er ikke færdige med at undersøge fundene fra udgravningen endnu. De vil løbende publicere nye fund og analyser.
    Det glæder Xenia Pauli Jensen sig til at følge. Fundet ved Hedensted minder nemlig om et tidligere fund ved en udgravning i Fæsted af arkæologer fra Museum Sønderskov i 2018.
    "Der fandt man også våben, der var ødelagt og lagt i stolper. Dengang troede vi, det var unikt. Men nu ser vi det samme i Hedensted. Det ser altså ud, som om vi tidligere har misset noget," siger hun.
    Og så er vi tilbage til hendes pointe om, at ofringerne ikke kun var noget, der skete ved moserne, men også foregik 'hjemme' hos stormændene selv.
    "Moserne har typisk kun fortalt os noget om dem, der har tabt, fordi man har ofret deres våben, hvorimod sejrherrerne, der har ofret dem, har været anonyme," siger hun.
    "Men med våbenofringer i stormændenes egne huse, kan vi også sige noget om dem, der har vundet."
    På den måde kan man måske begynde at sammenligne dem, der har vundet, med dem, der har tabt, og finde mønstre mellem bebyggelser og moseofringer.
    Det kan hjælpe arkæolo...
    Show more Show less
    4 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available