Episodes

  • Hvad er metanol - og hvordan kan det ende i drinks og med dødsfald?

    Hvad er metanol - og hvordan kan det ende i drinks og med dødsfald?
    Nov 22 2024
    To unge danske kvinder er omkommet formentlig efter at være blevet forgiftet med metanol.
    De to kvinder er blandt i skrivende stund seks udenlandske statsborgere - der også tæller to australiere, en britisk kvinde og en amerikaner - som er døde efter angiveligt at have drukket metanol i Laos i Sydøstasien.
    Men hvad er metanol egentlig, og hvorfor gør det folk syge?
    Metanol er ligesom ethanol en form for alkohol - en farveløs, brændbar væske med en lugt, der minder om lugten af ethanol.
    Men metanol og ethanol har forskellige kemiske strukturer. Metanol har kun ét enkelt kulstofatom, mens ethanol har to - og det er dette ene kulstofatom, der gør hele forskellen.
    Det gør nemlig, at kroppen bearbejder og nedbryder metanol helt anderledes, og at metanol er langt mere giftigt end ethanol.
    Metanol bruges i en række industri- og husholdningsprodukter, som for eksempel opløsningsmidler, antifrostvæske og brændstof.
    Metanol er et giftstof, og indtag kan resultere i alvorlige komplikationer og død.
    Den store forskel ligger i måden, kroppen metaboliserer eller nedbryder metanol.
    Ethanol bliver nedbrudt i leveren til en kemisk forbindelse kaldet acetaldehyd. Acetaldehyd er giftigt, men bliver hurtigt omdannet til acetat (som også findes i eddikesyre).
    Det lyder måske ikke så godt med syre i kroppen, men eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale forbrænding og blive til energi og vigtige molekyler i kroppen som vand og kuldioxid.
    Metanol bliver derimod nedbrudt til formaldehyd (et kemikalie, der for eksempel bruges til lim i industrien og til at balsamere lig) og derefter til myresyre, som er en farveløs væske med en 'stikkende' lugt og det kemikalie, der får myrebid til at gøre så ondt.
    I modsætning til eddikesyre, som kroppen anvender, forgifter myresyre mitokondrierne, som er cellens kraftværker, der danner energi til cellens aktiviteter.
    Som følge kan en person, der bliver eksponeret for metanol, blive ramt af alvorlig 'metabolisk acidose', som er en tilstand, hvor kroppen ikke kan opretholde en normal pH-balance, og der ophobes for meget syre i kroppen.
    Metanolforgiftning kan forårsage kvalme, opkastning og mavesmerter.
    Syreforgiftningen, eller den metaboliske acidose, forårsager undertrykkelse af centralnervesystemet, som kan få personer med metanolforgiftning til at miste bevidstheden og blive komatøse (på grund af kraftig forstyrrelse af hjernefunktioner som eksempelvis alkoholforgiftning, red.), samt til at udvikle nethindeskader, der fører til synstab.
    Det skyldes, at nethinderne er fulde af aktive mitokondrier og er meget følsomme overfor at blive beskadiget.
    Metanol er ikke nødvendigvis dødeligt, hvis patienten kun har drukket en smule, og hurtig behandling vil i høj grad mindske skaderne.
    Men permanent synsskade kan forekomme selv ved ikke-dødelige doser, hvis behandlingen ikke bliver givet hurtigt.
    Behandling af metanolforgiftning består hovedsagelig af understøttelse af vitale funktioner som respiration og cirkulation for at hjælpe patienten med at trække vejret.
    Behandlingen kan også være lægemidler som modgiften fomepizol (som hæmmer dannelsen af giftig myresyre) og fjernelse af metanol og myresyre ved dialyse, altså fjernelse af affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet.
    Metanol kan ende i alle alkoholiske drikke, men der er større risiko for at finde det i drikkevarer med en højere alkoholprocent, som for eksempel spiritus, og traditionelt fremstillede drikke som frugtvine.
    Metanol kan ende i alkoholholdige drikkevarer på forskellige måder. Nogle gange er det tilsat med vilje og ulovligt under eller efter fremstillingen, som en billigere måde at øge alkoholindholdet på.
    Traditionelle brygningsmetoder kan også utilsigtet generere metanol såvel som ethanol og producere et giftigt niveau af metanol afhængigt af mikroberne og de plantematerialer, der bruges i gæringsprocessen.
    Vi ved endnu ikke, hvordan de unge turister og backpackere endte med at blive forgiftet, men det er en god idé altid at være meget...
    Show more Show less
    5 mins
  • Ægtepar på vandretur snublede over en glemt verden: 280 millioner år gamle fossiler afslører forhistorisk økosystem

    Ægtepar på vandretur snublede over en glemt verden: 280 millioner år gamle fossiler afslører forhistorisk økosystem
    Nov 22 2024
    Et ægtepars vandretur gennem de italienske alper udviklede sig for nylig i en noget usædvanlig retning.
    Mellem de smukke bjergsider trådte konen på, hvad der umiddelbart lignede en cementplade, hvori en række fodspor var konserveret.
    Fodsporene skulle imidlertid vise sig kun at være toppen af isbjerget. Området skjulte nemlig på utallige fossiler fra et 280 millioner år gammelt økosystem, der hidtil har ligget gemt og glemt mellem alpetoppene.
    Det skriver Università di Pavia, Museo de Storia Naturale di Milano og Museum für Naturkunde Berlin i en fælles pressemeddelelse.
    Fundet af de forstenede fodspor blev gjort i Valtellina Orobie Mountains Park i Lombardiet i det nordlige Italien.
    Her var Claudia Steffensen og hendes mand på vej ned ad en smal bjergsti, og Claudia Steffensen havde derfor øjnene stift rettet mod det skiftende underlag - heriblandt altså 'cementpladen'.
    "Men så opdagede jeg nogle særegne, cirkulære mønstre med bølgende linjer, og ved nærmere eftersyn var det fodaftryk," fortæller hun til The Guardian.
    Claudia Steffensen tog hurtigt et billede og sendte det til en naturfotograf, hun kendte. Denne kunne straks se, at det var noget særligt, og han sendte derfor billedet videre til én af sine bekendte: Palæontolog ved Det Naturhistoriske Museum i Milano, Cristiano Dal Sasso.
    Herfra tog det ikke lang tid, før forskerne ankom for at se nærmere på sagerne. De kunne konstatere, at aftrykkene stammede fra Perm-tiden, omtrent 280 millioner år tilbage.
    "Dengang var der endnu ikke nogen dinosaurer, men de dyr, der har afsat de her fodaftryk, må alligevel have haft en betydelig størrelse," udtaler Cristiano Dal Sasso, der altså var den første ekspert, der fik nys om fundet, i pressemeddelelsen.
    Med et så velbevaret fossil var palæontologerne imidlertid sikre på én ting: Der måtte være flere i området.
    Og det havde de helt ret i.
    Men hvordan kan det være, at fossilerne er så velbevarede?
    Det er der flere grunde til, men i bund og grund handler det om vand og manglen på samme:
    Vand, der gjorde lerjorden blød nok til at tage imod aftryk i første omgang, vand, der trak sig tilbage og lod en skarp sommersol tørre aftrykkene, og så vand i form af mudder, der har dækket og beskyttet forsteningerne lige siden.
    Men hvordan har de så formået at ligge skjult i al den tid?
    Det svar handler desværre om klimaforandringerne - de mange spektakulære fund var nok forblevet skjulte, havde det ikke været for et svindende sne- og isdække i Alperne.
    Tilbage står Claudia Steffensen, der ifølge The Guardian er glad for sin opdagelse:
    "Jeg er stolt over at have kunnet bidrage en lille del til videnskaben," siger hun til avisen.
    ..
    Show more Show less
    3 mins
  • Ikke set før: Stort teleskop fanger nærbillede af en stjerne uden for vores galakse

    Ikke set før: Stort teleskop fanger nærbillede af en stjerne uden for vores galakse
    Nov 22 2024
    Efter flere års forsøg er det lykkedes astronomer at tage et nærbillede af en stjerne udenfor vores egen mælkevej.
    Billedet er taget af et stort europæisk teleskop - European Southern Observatory's Very Large Telescope Interferometer (ESO's VLTI) - og viser, at stjernen puster gas og støv ud og derfor er i sidste fase, inden den bliver til en supernova - altså inden den eksploderer.
    Observationerne er udgivet i dag i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.
    "Det er gribende at se den æggeformede puppe, der omgiver stjernen. Det giver os endelig mulighed for at teste vores teoretiske modeller op mod data," lyder det fra Irene Tamborra, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet.
    Hun har ikke været involveret i at skabe det nye billede, men kalder det i en mail til Videnskab.dk for "et virkelig spændende resultat".
    "Vi har stadig ikke et sammenhængende billede af, hvordan kæmpestore stjerner ender deres liv, selvom de er afgørende 'fabrikker' bag de grundstoffer, der er afgørende for vores liv," skriver Irene Tamborra, der ser frem til at følge stjernens døende fase.
    WOH G64, som stjernen hedder, er 2.000 gange større end Solen og derfor en såkaldt rød superkæmpe. Den er placeret 160.000 lysår fra os i den store magellanske sky - en af de små galakser, der kredser om Mælkevejen.
    Astronomer har holdt øje med WOH G64 længe. I 2005 og 2007 brugte man det samme teleskop til at lære om stjernens karaktaristika, men det var endnu ikke muligt at tage et billede af stjernen.
    Jacco van Loon, Keele Observatory Director ved Keele University, er medforfatter til undersøgelsen og har undersøgt stjernen siden 1990'erne.
    "Denne stjerne er en af de mest ekstreme af sin slags, og enhver drastisk ændring kan bringe den tættere på en eksplosiv ende," fortæller han i en pressemeddelelse fra Det Europæiske Syd Observatorium.
    "Vi har fundet ud af, at stjernen har oplevet en betydelig forandring i de seneste 10 år, hvilket giver os en sjælden mulighed for at være vidne til en stjernes liv i realtid," nævner en anden medforfatter, Gerd Weigelt, astronomiprofessor ved Max Planck Institute for Radio Astronomy i Bonn.
    Her kan billedet ses i høj opløsning:
    Show more Show less
    2 mins
  • Hør selv: Lyden fra aztekernes dødsfløjte forvirrer hjernen

    Hør selv: Lyden fra aztekernes dødsfløjte forvirrer hjernen
    Nov 22 2024
    Har du lyst til, at nakkehårene rejser sig, pulsen stiger, og at din hjerne kommer lidt på overarbejde?
    Så skal du klikke på afspillerne herunder med lyde fra aztekernes dødsfløjte, der er udhugget i sten, og som menes at have været brugt som en del af begravelses- og offerritualer.
    Instrumentet ligner et dødningehoved og er fundet i flere aztekergrave i perioden mellem 1250 og 1521 f.v.t. i Mellemamerika - blandt andet i Mexico.
    Lyden (ja, bedøm selv) minder både om babygråd, et menneskeskrig eller et dyr, der lider i smerte.
    Men hvad sker der egentlig i vores hjerne, når vi hører lyden fra den gruopvækkende aztekerfløjte? Det har schweiziske forskere undersøgt, og deres fund er beskrevet af nyhedsmediet ScienceAlert.
    Forskerne har spurgt 70 europæiske deltagere, hvilke følelser de oplevede, når de hørte forskellige lyde, deriblandt lyde fra dødsfløjten.
    De spurgte også deltagerne, hvor de mente lyden stammede fra - altså eksempelvis om lyden var fra et menneske eller et dyr.
    Deres undersøgelse viser, at forsøgspersonerne finder stort ubehagelig ved at høre lydene, som de primært forbinder med lyden af gråd, smerte og et skrig fra et menneske.
    Samtidig beskriver flere, at der også er noget kunstigt over lyden, der minder dem om en alarm eller en sirene.
    Udover at spørge deltagerne til deres opfattelse af lydene har forskerne også MR-skannet 32 af deltagernes hjerner for at se, hvilke områder der var mest aktive.
    Dét, at dødsfløjtens lyde både opfattes som naturlige i form af skrig og gråd og samtidig som noget kunstigt, forvirrer hjernen og aktiverer komplekse dele af den, konkluderer forskerne, ifølge ScienceAlert.
    Skanningerne viser, at den nedre og midterste del af frontallappen især bliver aktiveret, når vi forsøger at kategorisere lydene fra dødsfløjten.
    Der har været flere teorier om, hvorfor aztekerne brugte de ubehagelige tænderskærende fløjtelyde.
    Eksempelvis var en udbredt teori for et par år siden, at fløjterne blev brugt for at intimidere fjender i krig. Den teori er dog blevet udfordret af forskerkredse siden.
    Forskerne mener, at deres analyse af lydenes karaktér, og det at de primært er fundet ved gravsteder, gør det mest sandsynligt, at dødsfløjterne er blevet brugt som et led i begravelser og offerritualer, der var udbredte for aztekerne.
    Show more Show less
    2 mins
  • Er Gazakrigen retfærdig?

    Er Gazakrigen retfærdig?
    Nov 22 2024
    Gazakrigen giver anledning til meget stærke holdninger og uenigheder, ikke mindst om hvem der er skurken eller den største skurk.
    Hvem der er blevet den største taber, burde vi dog kunne blive enige om, al den stund at civile i titusindvis er blevet dræbt, og andre titusinder kvæstet for livet.
    En usædvanlig stor del af dem er små børn og dermed komplet uskyldige og sagesløse ud fra enhver rimelig betragtning.
    At Hamas gemmer sig i tunneler neden under civil infrastruktur gør utvivlsomt tabstallene højere - og er åbenlyst etisk forkasteligt.
    Men der er også grund til at diskutere forsvarligheden af den israelske hærs fremfærd, da det jo er deres bombardementer, der forårsager drabene
    Her er det et udbredt synspunkt, at selv om de civile tab er skrækkelige, er de trods alt forsvarlige, fordi de er led i en retfærdig krig.
    Hamas' terrorangreb 7. oktober - der krænkede alle betingelser for retfærdig brug af vold - gør i denne optik selvforsvaret og krigen retfærdig.
    Men hvad skal der etisk set til for, at krig er retfærdig? Og hvad er de etiske grænser i krig - her helt konkret krigen i Gaza?
    Krigens love er for det meste formuleret ret vagt, så der er brug for at fortolke dem i lyset af bagvedliggende etiske principper. Jeg er filosof og krigsetiker, ikke folkeretsekspert.
    I denne artikel trækker jeg på nogle aktuelle diskussioner inden for den filosofiske krigsetik, især nogle bidrag fra den amerikanske krigsetiker Jeff McMahan.
    I debatten om Gazakrigen har tre principper spillet en central rolle: 1) Retten til selvforsvar, 2) beskyttelsen af civile og 3) proportionalitet. Især det sidste har givet anledning til kontroverser og nogle problematiske misforståelser.
    Det virker indlysende, at en stat har ret til at forsvare sig militært imod en væbnet og uretfærdig aggressor og så meget desto mere, hvis aggressoren tydeligvis har til hensigt at gå efter rent civile mål og dermed agerer terroristisk.
    Hvis ikke det er tilladt at forsvare sig mod en fjende som Hamas, er det svært at se, hvornår det skulle være tilladt. At afværge en sådan trussel må ligefrem anses for at være en statslig regerings fremmeste forpligtelse.
    Så langt så godt. Der er imidlertid næppe mange, der seriøst mener, at en stat må gøre det med alle midler. En stat må ikke selv gribe til terroristiske midler i sit forsvar mod terrorisme. Frem for alt må det gøres med midler, der tager passende hensyn til beskyttelsen af civile.
    Man må ifølge den tillægsprotokol i Genèvekonventionerne, der nævnes i faktaboksen ovenfor, ikke bruge kampmetoder eller kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses til militære mål, således at de "vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande" (artikel 51).
    Allerede her er der rejst stærk kritik af den israelske hærs fremfærd, fordi det virker som om, beskyttelsen af Gazas civilbefolkning er særdeles mangelfuld.
    Den internationale straffedomstol (ICC) udstedte 21. november 2024 en arrestordre mod Israels premiereminister og forsvarsminister Benjamin Netanyahu med formodning om krigsforbrydelser begået mod civilbefolkningen i Gaza.
    Det handler hovedsagelig om bevidst afskæring af basale livsfornødenheder (mad, vand, lægemidler, medicinsk udstyr, brændstof) til civilbefolkningen med omfattende, akut nød til følge.
    En mindre del af arrestordren og meget af en bredere kritik af den israelske hærs fremfærd handler imidlertid også om de mange civile døde som følge af de egentlige militære operationer.
    Eksempelvis er hospitaler, skoler, universiteter og flygtningelejre alle blevet ramt. Og allerede i marts lød det, at der på fem måneder var dræbt flere børn i Gaza end i verdens konflikter de foregående fire år.
    Man anvender så kraftige bomber, at de uvægerligt vil ramme både militære og civile mål. Man kan sågar sige, at det i mange tilfælde er mere sikkert, at man kommer til at ramme civile mål end rent militære.
    Her gør to mulige modsvar sig gældende.
    Det ene er, at hovedansvaret for de civile tab ligger hos Hamas, for...
    Show more Show less
    11 mins
  • COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen

    COP29: Drop ideen om billige, hurtige naturbaserede løsninger på klimakrisen
    Nov 22 2024
    Der forhandles på højtryk i Baku i disse dage under COP29.
    Mens vi primært hører om økonomiske armlægninger om klimabistand til de områder, der er hårdest ramt af klimakatastrofer, er der også en anden (og vigtig) dagsorden på færde i kulisserne:
    20. november udsendte en sammenslutning af 70 NGO'er, virksomheder, organisationer og andre aktører en hastemeddelelse, der opfordrer COP-parterne til at "anerkende og finansiere naturens rolle i at håndtere klimakrisen".
    Natur kan både hjælpe os med at beskytte grundvand, modvirke oversvømmelser, øge biodiversiteten og suge CO2 ud af luften.
    Det giver derfor god mening, at mange aktører ser natur som et afgørende værktøj til at reducere og forebygge klimakatastrofer, og at natur fylder meget i debatten om klima.
    Herhjemme er der netop fundet politisk flertal for 'Aftalen om et Grønt Danmark', der bygger på den grønne trepartsaftale fra juni 2024. Også her fokuseres der på natur - eller rettere skov.
    Men træer vokser dog som bekendt ikke ind i himlen.
    Forskerkollegaer fra Oxford advarede for nylig i tidsskriftet 'Nature' mod, at lande i deres nationale planer for grøn omstilling risikerer at have for høje forventninger til, hvad naturen kan levere i forhold til at mindske den globale opvarmning.
    I forhold til både den internationale og den hjemlige debat er det væsentligt at forstå, at træer ikke er lig med natur, og at ikke alle typer natur bidrager til at reducere klimaforandringer og beskytte os mod krisens konsekvenser.
    Skal naturtiltag reelt have betydning for biodiversiteten og klimatilpasning, skal vi turde sætte den fri.
    Der er med rette meget fokus på at tage landbrugsland ud af produktion og omlægge til natur for at lade det indgå i bekæmpelse af biodiversitets- og klimakriserne - den såkaldte tvillingekrise.
    Det er i den forbindelse vigtigt, at vi kender forskel på natur- og kulturlandskaber, så vi ikke upåagtet kommer til at erstatte én type produktionslandskab med et andet og kalder det natur, uden at det nye landskab er nogen reel gevinst for biodiversiteten.
    Den risiko er eksempelvis til stede, hvis vi omlægger landbrugsland udelukkende til produktionsskov, der - ligesom landbrug - er styret af menneskers behov for råmaterialer.
    Man må derfor også forholde sig til, hvilken type 'ikke-landbrug' der kommer i stedet - en pointe, der er blevet implementeret i den grønne trepart ved at opdele de nye skovarealer i produktionsskov og naturskov.
    Med træers positive opmærksomhed som CO2-støvsuger, og at de fleste danskere forbinder ranke bøgestammer med den skønneste natur, så synes det kun at kunne gå for langsomt med at få plantet nogle flere træer.
    Der er masser af gode ting at sige om træer, men natur er meget mere end træer. Faktisk er træer ikke nødvendigvis natur.
    Forleden understregede forskere i naturbaserede løsninger ved Oxford Universitet, at træ og anden biomasse til energiproduktion faktisk er en markant trussel mod biodiversiteten, primært fordi det kræver meget store arealer.
    Det er særligt vigtigt i Danmark, hvor netop træ-biomasse fra træproduktion er en central del af strategien for, hvordan vi skal komme i mål med den grønne omstilling.
    Som et andet eksempel viser et spritnyt dansk studie, at projekter, hvor man vådlægger områder for primært at fange næringsstoffer fra markernes afløbsvand, heller ikke nødvendigvis fremmer biodiversiteten og naturværdierne på arealet.
    Definitionen på natur er ikke skåret i granit og revurderes konstant.
    Konsensus går dog i retningen af, at velfungerende og bæredygtig natur kræver en betydelig grad af frihed til at reagere på og tilpasse sig frit til den verden, vi lever i.
    Det kræver, at naturen har nogle redskaber i værktøjskassen, der sætter den i stand til at agere i forhold til ydre påvirkninger.
    De værktøjer er udviklet over millioner af år i tæt sammenspil mellem dyr, planter og mikrober samt miljøet omkring dem.
    Det kan måske hjælpe at tænke på det sådan, at vores landskab former sig mellem to poler: Bebyggede områd...
    Show more Show less
    9 mins
  • Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær

    Danske arkæologer gør kæmpe fund: Nok våben til at udruste mindre hær
    Nov 22 2024
    Elias Witte Thomasen havde godt på fornemmelsen, at der gemte sig noget helt særligt i jorden ved den lille østjyske by Hedensted mellem Vejle og Horsens.
    I forbindelse med en udvidelse af E45-motorvejen til tre spor havde han og de andre arkæologer fra Vejle Museerne lavet en forundersøgelse ved Løsning Søndermark uden for byen.
    "Der fandt vi to lanser ved en bebyggelse. Så vi havde en anelse om, at der var noget usædvanligt. Men jeg må sige, at vi fik vores forventninger indfriet mangedoblet," siger Elias Witte Thomasen til Videnskab.dk.
    Der skulle nemlig vise sig at ligge meget mere end et par lanser.
    Arkæologerne fandt våben nok til at udruste en mindre hær samt en ringbrynje, som kun de allermest magtfulde mennesker havde i jernalderen. Alt sammen gravet ned ved nogle huse fra den tid.
    Xenia Pauli Jensen, arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum, står ikke bag fundet, men er enig i, at det er spektakulært. Det er ikke våbenofringer i sig selv, som er opsigtsvækkende, fortæller hun, men derimod, at fundene er blevet fundet ved huse, hvor de er blevet ofret.
    "Det bryder med vores fastfrosne idé om, at kultdyrkelse kun fandt sted ved moser. Det her fund viser, at kultdyrkelsen foregik over det hele," siger hun.
    Våbnene blev fundet ved to bygninger, der begge er fra omkring år 400 e.v.t i jernalderen. Nogle af genstandene blev ofret og lagt ned i jorden, da man nedlagde en af de to bygninger. Der fjernede man stolperne og lagde de ødelagte våben ned i hullerne, de efterlod.
    I den anden bygning blev våbnene ofret og lagt rundt om de bærende stolper, da man opførte bygningen. En bygning, som arkæologerne mener, var en stormands residens.
    Samlet set har arkæologerne fundet 119 lanser og spyd, 8 sværd, 5 knive, 3 pilespidser, 1 økse og 1 ringbrynje. Man mener, våbnene har tilhørt en anden hær, som er blevet besejret i kamp.
    Dermed fortæller våbnene også noget om den magt, stormanden, der har besejret hærens krigere, har haft.
    "Hvis man har kunnet besejre en fjende med det her udstyr og sikret sig det, har man haft en stor magtbase og været i stand til at samle mange mænd i området," siger Elias Witte Thomasen.
    Særligt ringbrynjen er opsigtsvækkende, mener han. På denne tid i jernalderen var det en uhyre sjælden genstand, som kun den absolutte elite ejede.
    "Så det at give afkald på sådan en ringbrynje viser jo overskud," siger Elias Witte Thomasen.
    Det er Xenia Pauli Jensen enig i. Hun mener, der har været tale om en ekstremt rig person, der har kunnet lave en sådan ofring. Hun er overbevist om, at ofringen har været en del af en løbende magtdemonstration.
    "Man kan forestille sig, at det har været en plads, der har haft betydning ikke kun for de lokale. Det var et alliancesamfund, så når man lavede ofringer, inviterede man sine venner med. Det har været begivenheder, hvor stormanden har villet signalere: 'Se, hvor stærk og magtfuld jeg er'."
    Arkæologerne fra Vejle Museerne er ikke færdige med at undersøge fundene fra udgravningen endnu. De vil løbende publicere nye fund og analyser.
    Det glæder Xenia Pauli Jensen sig til at følge. Fundet ved Hedensted minder nemlig om et tidligere fund ved en udgravning i Fæsted af arkæologer fra Museum Sønderskov i 2018.
    "Der fandt man også våben, der var ødelagt og lagt i stolper. Dengang troede vi, det var unikt. Men nu ser vi det samme i Hedensted. Det ser altså ud, som om vi tidligere har misset noget," siger hun.
    Og så er vi tilbage til hendes pointe om, at ofringerne ikke kun var noget, der skete ved moserne, men også foregik 'hjemme' hos stormændene selv.
    "Moserne har typisk kun fortalt os noget om dem, der har tabt, fordi man har ofret deres våben, hvorimod sejrherrerne, der har ofret dem, har været anonyme," siger hun.
    "Men med våbenofringer i stormændenes egne huse, kan vi også sige noget om dem, der har vundet."
    På den måde kan man måske begynde at sammenligne dem, der har vundet, med dem, der har tabt, og finde mønstre mellem bebyggelser og moseofringer.
    Det kan hjælpe arkæolo...
    Show more Show less
    4 mins
  • Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret

    Er vindmøllers lyd skadelig eller ej? Derfor er debatten så mudret
    Nov 21 2024
    Er der en lyd, der irriterer og stresser dig i dit hjem? Nogle vil måske svare naboens larmende børn, andre en støjende motorvej i nærheden.
    Endnu andre vil svare: lyden af vindmøller.
    I årevis har planer om nye vindmøller gjort mulige naboer bekymrede for at blive generede af lyden. Ja måske endda tage skade af den. Det har ført til lokale protester.
    Myndigheder og vindmølleindustrien har antaget, at naboerne bare manglede fakta. Når først der var fakta, ville bekymringerne og protesterne forsvinde.
    Så simpelt er det dog ikke.
    Igennem det samfundsfaglige forskningsprojekt Co-Green har vi set, at støjbekymringerne præges af det, man ikke ved, snarere end af det, man ved.
    Én af vores hovedpointer er nemlig, at selv små usikkerheder og huller i den faglige viden om vindmøllestøjs helbredseffekter kan lede til store bekymringer og protester blandt berørte borgere.
    Af samme grund vil mere forskning i vindmøllestøj ikke nødvendigvis fjerne bekymringerne.
    Det var ellers løftet, da den daværende regering i 2013 finansierede den såkaldte 'helbredsundersøgelse', der skulle afdække eventuelle sammenhænge mellem vindmøllestøj og helbredsproblemer.
    Skønt regeringens løfte var, at forskningsprojektet skulle fjerne bekymringerne "én gang for alle," blev resultatet delvist det modsatte.
    Hvorfor? Det forsøger jeg at forklare herunder.
    Omkring 2010 florerede mange historier om effekten af vindmøllestøj, eksempelvis at den gav hovedpine, påvirkede kvinders menstruationscyklus eller ligefrem dræbte mink.
    På dette tidspunkt var der ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at vindmøllers lyd kunne påvirke helbredet, men myndighederne ønskede stærkere dokumentation.
    Håbet var at aflive myterne og bekymringerne om den farlige vindmøllestøj.
    På dette tidspunkt havde forskere ved Kræftens Bekæmpelse lavet grundige studier, der påviste de betydelige negative helbredseffekter af vejstøj.
    Det gjorde man ved at kombinere data over vejstøjen i hele Danmark med sundhedsregistre på populationsniveau.
    Forskerne gik nu til både medierne og ministerierne og foreslog, at deres metode kunne konverteres fra veje til vindmøller. Den idé vandt gehør på Christiansborg og 'helbredsundersøgelsen' kom på finansloven.
    I forskningsprojektet undersøgte man sundhedsregistrene for cirka 15.000 danskere, der bor eller har boet tæt på vindmøller siden 1980'erne. Dette blev holdt op mod en kontrolgruppe på 30.000 danskere, der har boet længere væk fra vindmøller. Herved afdækkede man, om nærhed til vindmøller giver forhøjede forekomster af depression, blodpropper, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes samt lav fødselsvægt.
    I et brev fortalte klima- og miljøministrene, at brugen af registerdata skulle give "valide, uvildige resultater", ligesom de udtrykte, at: "det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne."
    Løftet med undersøgelsen var altså, at brugen af registerdata skulle give en fuld objektivitet, så forskerne én gang for alle kunne aflive usikkerheden om vindmøllers negative sundhedseffekter.
    Modsat hensigten fik helbredsundersøgelsen bekymringerne til at ulme, mens forskningsprojektet stod på.
    Nogle borgere så det, at Folketinget finansierede helbredsundersøgelsen, som tegn på, at vindmøller faktisk kunne være sundhedsskadelige.
    Flere kommunalbestyrelser lyttede til de bekymrede borgere og satte vindmølleplanlægningen på hold, indtil forskningsprojektet var afsluttet.
    Det gjorde de, selvom regeringen havde understreget, at der ikke var belæg for at stoppe planlægningen af møller, mens forskningen stod på.
    I andre kommuner fortsatte planlægningen - dog med endnu flere høringssvar om møllestøj fra bekymrede borgere til følge.
    Da helbredsundersøgelsens sidste delstudie blev publiceret efter fem års forskning, var det samlede billede, at man ikke havde fundet betydelige sammenhænge mellem vindmøllestøj og de fleste af de undersøgte helbredsproblemer.
    Det fik en tilfreds vindmølleindustri til a...
    Show more Show less
    6 mins